ER DET FARLIGT AT BLIVE HYPNOTISERET?
Mange spørger, om der er nogen risiko ved at blive hypnotiseret, og hertil må jeg svare NEJ. Hypnosebehandling foretaget af en erfaren hypnotisør indebærer ingen former for fare eller risiko. Søger man behandling for fysiske symptomer, tilrådes det dog, at man har konsulteret sin egen læge, da symptomerne ved flere nervøse lidelser er de samme som symptomerne på visse fysiske lidelser, hvor lægelig behandling kan være nødvendig. Denne behandling kan udmærket suppleres med hypnosebehandling.
Det må altid være en ufravigelig regel, at man ikke forandrer eller afbryder en behandling, som lægen har ordineret, uden først at have konsulteret denne.